Højbed

Urban Gardening

IMG_1651

Længe ventet, men endelig her: FORÅRET

Og med det udarbejdelsen af længe ventet højbed i den lille have. Tegninger, beregninger, ønsker og drømme i en skøn forening. For en kort stund forlod Hr. Sav sit værksted: Poets Garage – for, at bygge det skønneste højbed med plads til det hele.

Der blev målt og målt og målt. Og gravet og støbt. Og slæbt træ hjem fra det lokale byggemarked.

De store stolper er støbt ned. Kasserne er lavet af teresse brædder holdt sammen med lægter. Indersiden er beklædt med kraftig plastfolie. Indhegningen er armeringsnet til klatreplanter.

Bedet er sat ovenpå græsplænen, derfor er bunden i hver kasse gravet løs og iblandet strandsten for bedre afløb. Vores have er 95 % lerjord – således ikke synderligt vækstfremmende!! Derfor måtte vi få jord “udefra”. 3 kubikmeter muldjord samt 20 plantesække senere var højbedet klar til beplantning!!

Der er nu stor interesse og stor glæde omkring hele grøntsagsprojektet. Og ungerne har været lykkelige for, at få lov, at så og plante. Det er nu blevet til gulerødder, løg, rødløg, forårsløg, rødbeder, kartofler, squash og lidt ærter.

 

Herunder følger processen… Der er ingen der har sagt, at det er NEMT…..

 

IMG_1602 IMG_1607 IMG_1610 IMG_1612 IMG_1613 IMG_1614 IMG_1628 IMG_1631 IMG_1635 IMG_1637 IMG_1638 IMG_1651 IMG_1652 IMG_1666

 

 

OPDATERING: Juli 2014

IMG_1781

Her er et opdateret billede af vores eget højbed – som i disse dage er under udvidelse. Det er en kæmpe succes! Hvilken selvtilfredstillelse, at gå et smut i haven inden aftensmaden for, at hente friske kartofler, radiser, ærter, forårsløg og hjertesalat fra egen avl. Gulerødderne lader vente på sig og rødbederne skal liiigeee have det sidste – men hvor er det skønt! Inden længe skal løgene hænges til tørre og squash høstes. Det er tilmed blevet til en frilands tomatplante – et lille sideskud fra drivhuset stukket i jorden og vandet godt! De første blomsterklaser er tittet frem, så venter med spænding for, at se om det kommer tomater.

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email