Kryddersnapse

Kryddersnapse

Den nemme:kirsebærsnaps2 (2)

Kirsebærsnaps

Surkirsebær

(Ja HVAD skal de ellers bruges til)

sukker

Brøndumssnaps Klar

Fremgangsmåde:

Lige dele sukker og surkirsebær hældes i et patentglas. Overhældes med klar snaps til det dækker. Vendes rundt dagligt til sukkeret er opløst. Lad det gerne stå på køkkenbordet. Når sukkeret er opløst, stilles snapsen mørk og kølig ca. 6 mdr og trækker. Vendes rundt engang imellem når man alligevel kommer forbi den.

IMG_2429

Omkring 1. dec. (efter at have trukket knap  ½ år) filtrers snapsen gennem et klæde. Det trækker yderligere 1-2 uger og er nu klar til servering!!

Gem de frafilterert kirsebær. Er super gode i kager og desserter. Og i den klassiske kirsebærsauce juleaften!!. Kirsebærene udstenes og kan opbevares på køl i et patentglas til de skal bruges. Overhæld med lidt af snapsen. Holder sig nemt 3-6 mdr pga alkoholindholdet.

Gem også stenene. (Dette er kun for de nørdede og er absolut ikke nødvendigt!)

De gemte sten skal nu knækkes. Inden i er der en lille kerne som skal gemmes til essens. Knæk stenene forsigtigt, for ikke, at knuse den lille kerne. Gem kernerne i et lille glas og hæld godt med smagsneutral vodka over. Trækker ca. 1-2 uger hvorefter den filtrers. Denne lille essens fra kernerne danne en slags mandelbitter – i små mængder smager det sødt og lækkert. Bland 1-2 tsk essens i kirsebærlikøren – efter smag.

 

For de tålmodige:

ValnøddesnapsValnøddesnaps1

1 håndfuld grønne friske valnødder med blød skal

1 flaske brøndumssnaps

Denne snaps kræver tid – men er absolut det hele værd!!

Fremgangsmåde:

Valnødder skæres i kvarter og puttes i et stort patentglas. Overhældes med snapsen og trækker ½-1 år inden den filteres.valnøddesnaps2

Allerede efter 2 dage er blandingen grønlig og bliver kort efter helt sort. Husk at ilte blandingen dagligt den første uge. Kan herefter stilles i et mørkt skab. Vend den rundt ind imellem når du alligevel kommer forbi glasset. Der samler sig en del bundfald.

Når blandingen har stået så længe man nu har tålmodighed til, filteres den og hældes tilbage på glasset. Den færdige blanding er et koncentrat, der yderligere skal trække 1-7 år. (Helst 7 år) før den skal fortyndes i forholdet 1:6 (6-10 dele fortynder afhængig af smag) eller som man nu lyster med klar snaps.

I skrivende stund har min essens stået 3 år og den er prævesmagt af flere omgange! Den er skøn, karamellet og dyb med en anelse skarphed. Skal nydes ved stuetemperatur og til en god sild.

 

 
 
IMG_3027
Den søde smag af sol og sommer:

Rabarber Likør

600 g Vin Rabarber

300 g sukker

1 stang vanille

1 flaske Brøndumssnaps Klar (Vodka kan også bruges – eftersmagen bliver knap så skarp)

Fremgangsmåde:

Rens rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom dem i et patentglas sammen med sukker og vanillestang. Overhældes med snaps og trækker mellem 6 uger til 6 mdr inden den filtrers og trækker yderligere 1 måned inden den er klar til servering. Gem endelig de frafiltreret rabarber som smager skønt i bl.a kager. Prøv evt. disse rabarbermuffins.

IMG_3336

Brug Likøren blandet i champagne som velkomstdrinks. Eller drik den som likør til kaffen.

Prøv at røre den med flødeskum til fx chokoladekage. Eller dryp over vanilleis.

Lav gerne en ekstra stor portion – har man først smagt denne skønne sommerdrik, smager det af mere!

 

 

 

 

 

 

 

20140912_174623 (2)

 Intet er som hengemt sommer på flaske

Og hvad er bedre end hengemt bær af egen avl:

Brombær likør

300 g brombær

200 g sukker

½ L Brøndum klar snaps

½ vanillestang

Blandes i et patentglas. Vendes dagligt, til sukkeret er opløst. Trækker i ca. 3 uger. Filtreres gennem et kaffefilter ca. 1 døgns tid.

 

 

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

2 Responses to Kryddersnapse

  1. admin siger:

    Hej Camilla

    Er glad for du kan bruge dem og skriv meget gerne med evt resultat!

    Venligst
    Stine Rothberg

  2. Camilla Dyrman siger:

    Uh sikke mange gode snapse opskrifter til en snapseelsker og snapse”maker” som mig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *