Koldt hævede boller

Gode til det hele

IMG_1177

Ca. 16 stk.

15 g gær

7 dl vand

Salt

Honning

2 spsk olie

100 g havregryn

100 g ruggryn

ca. 650-700 g hvedemel

 

DAG 1: Gær opløses i vandet. Havregryn og ruggryn tilsættes. Øvrige ingredienser tilsættes – røres gerne på maskine. Dejen er meget klistret men skal være “samlet” – ikke flydende. Sættes i køleskabet natten over med film over. HUSK dejen hæver til ca. dobbelt størrelse.

DAG 2: Dejen tages ud af køleskabet. Står i stuetemperatur ca. ½ time. Sættes på bagepapir med to spiseskeer. Pensles med mælk eller æg.

Bages i ovn ved varmluft i ca. 20 min. ved 175°. Afkøles på rist.

Inspiration:

Prøv gerne med forskellige meltyper og kerner (græskarkerner, solsikkekerner, sesam mv). Fx. grahamsmel, rugmel, fuldkornsspelt, fuldkornsemmer mv.

Prøv også at tilsætte forskellige fint hakket grøntsager. Fx. broccoli, majs, tomater, gulerødder mv Evt. revet ost i dejen. Det er et stort hit herhjemme (se billede) både til hjemmelavet burgere, suppeboller, madpakkeboller, flûtes mv.

Billede nederst:

Grøntsagsboller: Tilsæt finthakket kogte broccoli, bagte tomater og gulerødder finthakket. Samt hakket kogte majs. Revet ost ca. 100g.  Formes som store burgerboller ca. 9 stk. Pensles med olie. Bages i ovnen ca. 20-25 min. ved 175 °.

IMG_1620

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Switch to desktop version