Æble-Crumble Drøm

Verdens bedste Æble Crumble Drøm

4-6 personerDSC02480

4 -5 valgfrie æbler

Saft af 1 øko-citron

1 spsk kanel

100 g hakkede nødder

Crumble:

100 g hvedemel

100 g sukker

100 g smør/margarine

100 g groft revet marcipan

1 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde:

Æbler skrælles, kernehus fjernes og skæres i tern. Lægges i et smurt tærtefad (ca. 26 cm) og dryppes med saften af 1 øko-citron. Kanel drysses over i et jævnt lag. Drys derefter de hakkede nødder over. Herefter laves smuldredejen/crumblen. Gerne i en røremaskine ellers blot med fingrene i kagedejen – som man siger!

Start med at komme hvedemel samt sukker i røremaskinen og tænd den på mellem hastighed. Drys vanillesukker i. Små stykker af smørret puttes i lidt efter lidt – når dejen er ensartet men dog smuldret, rives marcipanen og drysses i. Rørt lidt ekstra. Dejen skal fortsat være smuldret, men samlet – og drysses nu over æblerne. Tryk det en anelse.

Bages i ovnen ved 200 grader ca. 25 min. Kan spises både lun og afkølet. Serveres med fuldfed cremefraiche, flødeskum eller lidt is!!

Velbekomme.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *