Høns i asparges

Høns i asparges

Til 4 personer:

1 stor høne/hane ca. 1,2-1,6 kg
2 gulerødder
toppene fra 2-3 porre
1 løg

krydderipose:
1 spsk peberkorn
6-8 kviste timian
2 enebær
2 laurbærblade

250 g Hvide asparges
250 g champignon
1 dl friskebælgede ærter
25 g smør + 4-5 spsk mel

Fremgangsmåde:

Start med at koge hønen/hanen i en stor suppegryde med vand nok så det dækker. Kom de hele vaskede gulerødder i samt rensede porretoppe. Skræl løget og tilsæt det. I et thefilter/kaffefilter samles alle krydderierne. Kog kyllingen mør i 1-2 timer. Når kødet nemt falder fra benet og kødsaften er klar, er hønen færdig.

Rens de hvide asparges ved at vaske dem grundigt, skrælle de yderste lag af og knæk den træede ende af. Tilsæt alle skræller + endestykker til suppen. Skær aspargesene i ca. 2 cm stykker og damp dem i ganske lidt vand, kun så det akkurat dækker. Gem kogevandet og tilsæt til suppen/fonden.

Fisk hønen op med en hulske – pas på den ikke falder helt fra hinanden. Læg den i et fad og afkøl til kødet kan plukkes af. Kog imens suppen videre. Når kødet kan pilles af skroget, tilsættes hele skroget til suppen. Lad småkoge i 4-5 timer indtil der blot er 1-1½ L skøn kraftig fond tilbage. Smag til med salt. Si suppen gennem et klæde.

Skær kødet i tern, rens champignon og skær i kvarter.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt hvedemel. Bag smør og mel godt igennem et par minutter under konstant omrøring.  Suppen/ fonden spædes i opbagningen lidt af gangen og piskes til en tyk lind konsistens. Hønsekød, champignon og asparges tilsættes, bringes i kog et par minutter og smages til med salt og peber. Der skal stadig være bid i grøntsagerne. Ærterne tilsættes lige inden servering.

Server med tarteletter eller groft brød og nye kartofler.