Grønkålsalat med æbler og granatæblekerner

Sprød grønkålssalat m/ æbler, rødløg og granatæblekerner

IMG_20151026_202408 (2)

Sprød grøntkålssalat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 4 Store håndfulde hakket grønkål
  • 1 stk Æble
  • 1 stk Rødløg
  • 1 dl Granatæble kerner
Vinaigrette:
  • ½ dl Olivenolie
  • 2-4 spsk Hvidvinseddike
  • 1 spsk Æblesirup/ Honning
  • 1-2 tsk Sennep
  • Salt/Peber
Fremgangsmåde
  1. Køb gerne en grønkål som er skyllet, hakket og lige klar til brug. Det gør denne salat super nem. Køb også gerne en lille bøtte med granatæblekerner i køledisken hos fx COOP når nu du er igang. Så er du altså godt på vej mod en himmelsk salat, som kan bruges til næsten ALT! Og endda uden at have rørt en finger - sådan næsten.

  2. Tag en stor skål og put 4 store håndfulde hakket grønkål i. (OBS: grønkålen falder lidt sammen når den vendes med dressingen).

  3. Hak rødløget fint og kom halvdelen op til grønkålen. Vask æblet, halvér og fjern kernehus. Skær æblet i tern og kom det op i skålen.

  4. Rør nu en skøn dressing - vinaigrette om du vil - af olivenolien, sennep, honning og eddiken med en gaffel. Smag til med salt og peber. Husk dressingen er skarp - men når den blandes med salaten, bliver smagen sødmefuld og kraftig uden at overdøve.

  5. Dryp halvdelen af dressingen i salaten og vend rundt. Anret på et stort fad og drys med granatæblekerne og resten af rødløget. Dryp igen med lidt dressing og server.
Opskriftsnoter

Denne nemme salat er god til det meste, men er afprøvet til dampet laks, kylling og en god rød bøf. Alle muligheder der varmt kan anbefales.

 

Tilføj en dåse tun og en håndfuld kogte kikærter og du har en dejlig måltidssalat!

 

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *