Jordskokke gratin med svampe
- 500 g Jordskokker
- 300 g Champignon
- 1 dl Fløde
- 2 dl Fond
- 1-2 spsk Hvedemel
- 100 g Revet mozzarella
- Salt/peber/timian
-
Jordskokker renses og skrælles hvis de er meget knudrede. Koges ca. 10 min i letsaltet vand. Put jordskokkerne i et ovnfast fad, i et lag.
-
Champignoner renses og skæres i kvarte. Ristes på en pande med smør til de har taget godt farve.
-
Tilsæt fløde samt fond og lad det hele småsimre et par minutter.
-
Herefter pudres ca. 2 spsk mel over champignonerne - pisk det forsigtigt med en gaffel mens det bobler, indtil melet er helt opløst. Stuvningen tykner stille og rolig.
-
Tilsæt krydderier og lad det simre yderligere et par minutter. Det må endelig ikke brænde på.
-
Er stuvningen blevet for tyk tilsættes lidt mere fond - er den for tynd gentages pudringen med melet. Hele herligheden hældes over jordskokkerne og dækkes med et tyndt lag revet ost. Gratineres i ovnen ca. 10 min ved 225 grader indtil osten er flot gylden.
Brug gerne en hjemmelavet hønsefond med god dybde og smag.
Man kan selvfølgelig bruge en god færdig købt en.