Sommersalat med Jordbær

Sommersalat med Jordbær og friske ærter

Der er intet som den danske sommer, med tanke på friske skønne afgrøder, man nemt kan dyrke i sin egen have; uanset størrelse.

Hvem kender ikke følelsen af et friskplukket solmodent højrødt Jordbær – stadig lunt af solens stråler?

Eller glæden ved frisk-bælgede ærter direkte fra bælgen?

Alt denne herlighed drysset med lidt ristede pinjekerne og små liflige kugler af frisk mozzarella, giver den skønneste lette sommersalat – som kan spises som den er eller som frisk tilbehør til en skøn grillet bøf eller grillet laks.

Sommersalat med Jordbær og friske ærter
Antal: 4 Personer
Ingredienser
  • 1 stk Iceberg salat
  • 200 g Store søde Jordbær
  • 100 g Blomkål
  • 1 stor håndfuld Friske ærter
  • 1 lille bøtte frisk mozzerella i små kugler
  • 1 lille pose pinjekerner
Dressing
  • Olivenolie
  • Hvidvinseddike
  • Salt
  • Peber
Fremgangsmåde
  1. Bræk salaten ud i grove stykker og anret på et fad.

  2. Bælg de friske ærter og fordel dem over salaten.

  3. Pluk blomkålen i små buketter og fordel dem over salaten.

  4. Rens jordbærrene, skær dem i kvarter afhængig af størrelsen og fordel dem over salaten.

  5. Top til sidst med mozzarellakugler og ristede pinjekerner.

    Med denne salat afhænger mængderne på Mozzarella samt pinjekerne af smag og behag. Men prøv dig frem.

Print Friendly, PDF & Email
Switch to desktop version