Sprøde kurve med svampestuvning
Filokurve:
Beregn en pr. person:
2 stk filodej pr kurv
smeltet smør
Svampestuvning:
100 g blandede svampe fx mark- og alm champignoner (men brug gerne østershatte, portobelloer, karl Johan eller andre)
1 stk Finthakket Løg
Fløde
Timian/ salt / peber
Fremgangsmåde:
Filodejen skilles forsigtigt – tag to stykker og pensl med smeltet smør og læg ovenpå hinanden så det danner en stjerne. Læg den forsigtigt i en muffinform eller som her en ramarkin og pres snipperne let ud over kanten. Bag dem ved 225 grader til de er sprøde og gyldne ca. 5-7 min.
Tag dem ud af formen og køle af når de kommer ud af ovnen. Sæt dem på et fedtsugende stykke papir.
Svampestuvning:
Start med at stege finhakket løg i rigelig smør. Imens renses alle svampe, skæres i skiver og ristes godt af sammen med løget. Tilsæt fløde og krydderier og lad det tykne. Anret stuvningen i de sprøde filokurve.
Serveres straks.
Hej Pierre
Det er lidt efter ønske. Jeg brugte et lille løg ca. 30-50 g.
Venlig hilsen
Stine Rothberg
Hej.
Hvor meget finthakket løg kommes der i stuvningen?