Hyldebærsaft

Skøn hyldebærsafthyldebær

Til ca. 5 L saft
Masser af hyldebær (50-60 skærme)
Vand til det knap dækker
½ stang kanel
5-8 æbler
250 g sukker pr. L saft

Fremgangsmåde:

Inden processen overhovedet påbegyndes, bør man iføre sig et par handsker for, at undgå blåviolette håndflader!! Vær endvidere forsigtig mht sprøjt; Hyldebærsaft farver uhørt meget. Kan ignoreres hvis man ønsker et blåviolet polkaprikket tapet!!

Nuvel: Klip de grove stængler af hyldebærskærmene, skyl bærrerne godt i et dørslag og put dem alle i en 10 L gryde – så skulle der være ca. 7-8 L bær. Husk stænglerne fylder også en del. Hæld vand på op til ca. 6 L. Skær æblerne i grove både og tilsæt. Put en ½ stang kanel ved. Kog det hele op til bærrene brister. Brug evt. en hulske til at mase det hele godt sammen i gryden. Herefter sies hele herligheden gennem et gammelt viskestykke over stativ. Lad det evt stå natten over og husk at presse bærmassen godt inden saften hældes tilbage i gryden. Tilsæt nu sukker og kog op. Kog den rengjorte kanelstang med. Koger stille og roligt ca. 20 min. Hældes på rengjorte skoldede, alkoholskyllet flasker.

Det færdige koncentrat kan drikkes ufortyndet, hvis man ønsker sin saft kraftig, gerne varm som gløgg på en kold vinterdag – ellers fortynd med vand indtil ønsket koncentration. Opbevares mørkt og køligt.

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *