Go Back
Anderilette med timian og cognac
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 2-3 dl Andekødsrester
  • 1 stk andelever
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron
  • 1 dl andefedt
  • ½ stk løg
  • 2 kviste frisk timian
  • 4-5 spsk cognac
  • salt/peber
Fremgangsmåde
  1. Hak andekødet i mindre stykker. Varm det igennem i en lille kasserolle i andefedtet.

  2. Mens andekødet står og simrer, steges andeleveren i en spsk andefedt sammen med finthakket løg og hvidløg. Steg timiankvistene med. 

  3. Skru ned til middelvarme og tilsæt 2-3 spsk cognac. Det skal ikke flamberes.

  4. Når kød og lever er varmet godt igennem, hældes det op i en minihakker og blendes til en lind masse. Tilføj saften af ½ citron og smag til med salt og friskkværnet peber og ekstra cognac.

  5. Riletten er klar, når den er tyk og cremet og smørbar. Fyld på små glas og hæld lidt andefedt på toppen. Lad gerne riletten modne et par dage i køleskab før den spises.

  6. Tag riletten ud af køleskabet en times tid inden servering.

Opskriftsnoter

Har man ikke gemt andeleveren eller er blevet snydt for den - kan denne undlades. Husk dog at noget af den fine smag forsvinder.

 

Serveres på små chips af ristede rugbrød, toppet med ristede hasselnødder i sirup. Finthakket svesker kan også benyttes. Og for at ramme alle smage, kan man servere små sprøde syltede drueagurk til eller corniconer.