De lækreste daddelkugler af tørrede frugter og kakao
Står du også og mangler et sundere alternativ til de sukkerrige og dyre figenstænger og frugtpålæg, så prøv denne super nemme opskrift på lækre kugler af dadler. Alle slags tørrede frugter kan benyttes – mine unger er glade for tørrede abrikos, hvorfor der i denne opskrift også er lidt af dem i – de kan selvfølgelig undlades. Der kan også blandes figen, svesker, tranebær mv i.
10 tørrede dadler
5 tørrede abrikoser
En håndfuld kokosmel
En håndfuld mandler
2 spsk. usødet kakao
1 tsk. vanille
Fremgangsmåde:
Start med at blende mandler. Tilsæt Kokosmel. Blend nu dadler og abrikoser for sig. Når massen er helt klistret tilsættes mandler og kokosmel lidt af gangen. Blend de øvrige ingredienser i – brug med fordel en nøddehakker. Samles ved at trykke det sammen i hænderne. Herefter rulles små kugler (ligner havregrynskugler). Trilles i kokosmel eller havregryn.
Er konsistensen for melet – blend flere dadler i.
Er konsistensen for flydende – blend lidt mere kokosmel eller havregryn i.
Samme blanding kan laves til smørbart daddel-pålæg ved at blende lidt friskpresset appelsinsaft i – saften fra 1 appelsin giver en tyk smørbar konsistens.
Opbevares på køl. Holdbarhed ukendt på nuværende (ungerne når at spise dem). Men nemt 4-5 dage – og sikkert også længere!