Skøn grøntsagsfrittata
Denne ret er nem, hurtig og super lækker.
Du kan bruge lige præcis de grøntsager du har i køleskabet.
Den kan varieres i det uendelige, brug dine favorit krydderier og retten skifter nemt karakter.
God til både børn og voksne. Også skøn dagen efter i madpakken i små stykker.
- 1 Squash
- 3 Porre
- 200 g Champignon
- 200 g Bacon i tern
- 8 Æg
- 1 dl Fløde
- 100 g Revet mozzarella
- 1 dusk Persille
- Salt/ peber/ timian
-
Start med at stege bacon på en tør pande og lad den dryppe af på fedtsugende papir.
-
Vask alle grøntsager. Skær squash i tern. Champignon skæres i grove stykker.
-
Skær porre i ca. 1 cm tykke skiver og blancherer dem i 3-4 min. Lad dem dryppe godt af i en sigte. Hæld porre i et ildfast fad.
-
Tør panden af for baconfedt - lad en smule blive på som du kan stege squashen i. Kort ved høj varme. Hæld dem op i fadet til porrerne.
-
Steg champignon kort ved høj varme, så de tager lidt farve og falder sammen. Hæld dem op til de øvrige grøntsager.
-
Drys godt med salt, gerne en skøn urtesalt over grøntsagerne. Vær dog opmærksom på, at baconen også er ret salt. Herhjemme har vi selv blandet en skøn urtesalt af selleri/ løvstikkesalt, røget paprika og timian. Kværn godt med peber over.
-
Hæld baconen sammen med grøntsagerne og pisk æg med fløde. Bland den revet ost i æggemassen og fordel den over grøntsagerne og baconen.
-
Bag grøntsagsfrittataen i ovnen ved 200 grader i 25-30 min
-
Hak persillen og drys over inden servering. Spis en dejlig frisk salat til eller et godt brød.