Denne ret er absolut skønnest i sensommeren og efteråret hvor alle grøntsagerne er i sæson. Det smages.
Brug andre grøntsager på andre tider af året tilpasset sæsonens grønt – gode danske råvarer – for mest smag og kraft.
- 4-6 stk Kyllingefiletter
- 1 spsk Olivenolie
- 1 stort Løg i tern
- 1 spsk God karry
- 2 stk Æbler i tern
- 1 stk Blomkål ca. 700 g
- ½-1 stk Broccoli
- 4 store Gulerødder
- 1 ds Kokosmælk
- 1 spsk Kokossukker
- Salt/Peber
- Ris
- 2-3 stk Majskolber
-
Start med at rense og ordne alle grøntsager.
Skær gulerødder i skiver ca. 0,5 cm tykke. Det ene æble skæres i tern. Del broccoli i buketter og skræl stokken. Skær stokken i små tern. Halver blomkålen. Den ene halvdel deles i yderligere 4 "lagkage" stykker og ligges på en bageplade, pensles med olie og krydres med chilisalt.
-
Den anden halvdel af blomkålen skæres i mindre stykker og koges i let saltet vand i ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem det. Med en stavblender, blendes blomkålen til en lind masse med lidt af kogevandet. Gem det til saucen.
-
Skær kylling i tern.
-
Hak løg i tern og steg det i en stor gryde i olivenolie. Tilsæt karry og rist et par minutter.
-
Steg kyllingen til den er gennemstegt – ca. 4-5 min. Tilsæt æbletern og steg et par minutter.
-
Hæld kokosmælken ved og tilsæt gulerødder og broccolistok i tern. Tilsæt blomkålspureen – ca. 2-3 dl. Smag til med kokossukker og salt og peber. Lad det hele simre ved middelvarme i ca. 20 min
-
Bag nu blomkålen i ovnen ved 225 grader i ca. 20 min.
-
Bræk majskolberne i mindre dele og kog i saltet vand til de er knap færdige. Ca. 5 min. Sluk blusset og Lad dem trække i kogevandet til de skal serveres.
-
Kog risene.
-
5 min inden servering tilsættes broccolibuketter kyllingesaucen, så de stadig har godt bid.
-
Skær det sidste æble i tern og anret i en skål.
-
Hæld vandet fra majs og ris. Tag blomkålsstykkerne ud af ovnen.
-
Server kyllinge retten med ris, blomkålsbøffer, majskolber og æbletern. Server gerne et godt stykke brød til at suge den skønne sauce.
-
Top evt med jordnødder/ peanuts eller salte mandler.
Har man ikke mod på blomkålspureen, kan denne erstattes af 1 ekstra dåse kokosmælk eller 1-2 dl hønsefond. Herhjemme preppes blomkålspureen når tid er og gemmes i fryserene til travle dage. (eller når blomkålen findes forputtet i køleskuffen og ser lidt trist ud)