Go Back
Rabarbercrumble m/ hvid chokolade og marcipan
Ingredienser
Rabarber Fyld
  • 500 g vin rabarber
  • 100 g sukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • korn af 1 vanillestang
  • 1 tsk nonoxalsyre
Crumble-dej
  • 100 g sukker
  • 100 g hvedemel
  • 100 g hakkede nødder
  • 100 g blødt smør
  • 100 g marcipan
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 stort tærtefad 25 x 25 cm
Fremgangsmåde
  1. Rens rabarber og skær i ca. 1 cm stykker. Bland sukker, kartoffelmel, vanillekorn og 1 tsk nonoxalsyre til en ensartet masse. Vend rabarberne i og lad dem trække ½ time mens du rører crumble-dejen. Vend gerne rundt undervejs.

  2. I en røremaskine vendes dejen sammen på lav hastighed (trin 2-3). Start med sukker, hvedemel og hakkede nødder. Alle slags nødder kan bruges - her er brugt hasselnødder. Rør det bløde smør i dejen lidt af gangen, skiftevis med groft revet marcipan. Crumblen er færdig når den hænger sammen i små klumper - når alt mel mv er "suget" op.
  3. Smør et ildfast fad og fordel rabarber i bunden - husk endelig den skønne sukkersirup (væden). Drys med hakket hvid chokolade over rabarberne - gem lidt til pynt.
  4. Fordel dejen lidt løst ovenpå og bag den i ovnen ca. 25 min ved 200 grader.
  5. Pynt med hvid chokolade og server med vanilleis eller flødeskum rørt med lidt rabarberlikør. Server gerne en lille skøn rabarberlikør til.