Vask og rens blomkålen. Lad den dryppe godt af på et viskestykke. Vask krydderurter og lad dem dryppe godt af.
Tænd ovnen på 200 grader. Bred hasselnødderne ud på et stykke bagepapir og rist/bag dem i ovnen i ca. 10 min til skallen begynder at krakelerer. Lad dem endelig ikke blive for mørke. Køl dem let af og gnid skallerne af med fingrene. Hak nødderne groft.
Skær blomkålen i grove stykker og kør dem en tur i minihakkeren - alternativt kan den rives groft på et rivejern.
På en pande varmes 1 spsk olivenolie. Tilsæt blomkålsrisen og steg i ca. 3 min. Vend godt undervejs.
Tag panden af varmen og drys salt og peber over. Dryp saften af en ½ citron over og vend godt rundt sammen med 3 spsk olivenolie.
Vend alle krydderurterne i blomkålen sammen med de hakkede afskallede nødder og server.