Havens sysler Januar

Havens sysler Januar

Vinteren er nu for alvor kommet. Havelivet er på laveste blus. Jorden er frossen og træerne står nøgne. Det er nu tid til, at tænke på havens liv – specielt småfuglene. Det kan være svært for dem, at finde næring i vinterkulden. Et godt tip er, at lave nogle lækre foderkugler til at hænge i træerne. Vær dog varsom med fodring, da det nemt tiltrækker de forkerte og uønskede dyr fx rotter.

Hjemmelavede foderkugler:foderkugler

Smelt palmin (Andet fedtstof fx andefedt kan bruges – gem altid dine gode rester)

Put blandede nødder, solsikkerfrø, hampefrø, rapsfrø, rosiner, brødkrummer mv i.

Hæld i en juicekarton/mælkekarton eller engangskrus. Sørg for at putte en snor i med en lille pind bundet i enden, så kuglen kan hænge.

Køl ned og klip den stivnede masse ud af kartonen til fuglene. VUPTI

 

Herhjemme er der fortsat skønt liv i haven – hønsene render frit og skraber mos og gamle blade væk for, at finde store fede orme. De har en fest. Og hvor er det skønt med puslen og kaglen og ikke mindst liflig hanegal udenfor køkkenvinduerne. Og hønsebasserne kender deres plads – her skal der IKKE komme nogle småfugle og kvidre og nappe korn/majs som var tiltænkt hønsene!! De bliver fluks jagtet væk – der skrappes og skræmmes og ud af øjenkrogen anes jagten tværs gennem haven. Det er derfor tvingende nødvendigt, at foderkuglerne hænges højt!!

Forkultiveringforspiring

Selv om haven står gold hen, betyder det ikke nødvendigvis, at havens sysler kan tilsidesættes. Det er nu tid til, at begynde planlægningen af sommerens drivhus sortiment. Det er nu der skal bestilles frø til forkultivering af chiliplanter, hvis man ikke er så priviligeret, at have høstet egne frø.

Sidste år begav jeg mig ud i denne bedrift – dog først hen i februar og der måtte jeg sande at, det ikke var tids nok. Først hen mod oktober satte de frugt og dette indendørs, da de ikke kunne få tilstrækkelig varme i drivhuset. Det var derfor en sparsomt høst det blev til på de hjemmedyrkede planter. I år forsøges der igen og denne gang allerede i Januar, med håb om noget tidligere spiring!

 

 

Print Friendly, PDF & Email