Sød chili sauce
6-10 valgfrie chili (afhængig af hvor stærk man ønsker saucen)
3 store fed hvidløg
350 g sukker
1,5 dl risvineddike
1,5 dl vand
0,5 dl fish sauce
0,5 dl cognac
2 tsk salt
Fremgangsmåde:
Chili og hvidløg hakkes i minihakkeren, hæld lidt væde ved for, at få det til at køre lettere.
Om du bruger hele chilien incl. kerner + lameller er afhængig af temperament. Jeg har sorteret mange kerner fra – det er her meget af styrken sidder. Min mand er dog til det meget HOTTE og spicy chilisauce, så hans portion laves først med chilikød, kerner og lameller. Det meste hældes på flaske og tilbage er ca. 1-1,5 dl i gryden som spædes op med yderligere 1 dl sukker og 1 dl vineddike og 1 dl vand. Koges ind påny og hældes på en ny flaske til de mere sarte (Læs: Mig :o)
Nå tilbage til start: I en gryde hældes risvineddike, vand, fish sauce og cognac. Tilsæt sukkeret og varm igennem til det er opløst. Når chili og hvidløg er hakket til en homogen masse tilsættes det sukkerlagen. Kog igennem og tilsæt salt. Smag til undervej om der skal spædes op med mere eddike eller sukker/salt.
Nu er det tid til at få saucen til at tykne/karamellisere. Varm saucen igennem ca. 30-40 min på jævnt blus. Når det skummer/bobler vedvarende, koges yderligere 5 min og herefter er det klar til at hældes på flasker. Kog ikke for længe hermed bliver det til chiligelé – også lækkert, men det er nu chilisauce der laves!
Denne portion giver ca. 3-4 dl. (Incl. den “fortyndede” del).