Abrikos/gulerods marmelade

Skøn abrikos/gulerods marmelade med safran

Ingredienser:IMG_3024

185 g tørrede abrikoser (1 lille pose)

2 spsk tørrede tranebær

2-3 gulerødder (ca. 2 dl)

400 g sukker

2½-3 spsk pektin

3 appelsiner

1 øko citron

2 dl kogende vand

1 tsk safrantråde

2 spsk cognag (kan udelades)

Fremgangsmåde:

Dag 1:

Abrikoser og tranebær hakkes fint i en mini-hakker. Skræl tynde strimler af citron skallen med et julienne-jern og bland det i de hakkede tørrede frugter. Blandingen overhældes med saften fra de 3 appelsiner, den ene citron samt 2 dl kogende vand og stilles i blød natten over. Lad endelig noget af frugtkødet komme med i blandingen.

Dag 2:

Gulerødder skrælles og hakkes fint i en mini-hakker. De udblødte abrikoser samt saften hældes i en gryde og gulerødderne tilsættes. Koges ca. 25 min. Sukker blandes med pektin og tilsættes mosen – koger videre ca. 15 min. Istedet for pektin og sukker kan benyttes syltesukker.

Til sidst tilsættes safran og cognag. Marmeladen vil nu blive ganske let flamberet. Koger videre ca. 2-5 min.

Hældes på rengjorte glas. Pga det høje sukker indhold, er yderligere konservering overflødig. Er man tildet, kan tilsættes lidt atamon.

Marmeladen er forrygende til kraftige oste – specielt gedeost. Kan også bruges som mild chutney i madlavningen eller blot på nybagt brød af alle slags. Prøv den også rørt med flødeskum i lagkagen

Prøv også at blande fx frisk ingefær eller en anelse chili i marmeladen for smagsvariation.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.