Blommekage med marcipan

Blommekage med marcipanblommekage

Til denne skønne kage kan bruges alle sorter af blommer.

Stik så mange blommer i dejen som muligt, syren i blommerne giver et fantastisk modspil til kagens sødme.

 

 

 

Blommekage
Ingredienser
  • 175 g Sukker
  • 4 Æg
  • 175 g Blødt smør
  • 175 g Marcipan
  • 125 g Hvedemel
  • 1 spsk Amaretto
  • 100 g Mandler
  • 100 g Hvid chokolade
  • 15 Makroner
  • 20 Blommer
Fremgangsmåde
  1. Start med at ordne blommerne. Vask og halvér dem og fjern stenen.

  2. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt det bløde smør lidt afgangen mens du pisker.

  3. Riv marcipanen groft og tilsæt dejen. Rør til en ensartet masse og tilsæt mel lidt af gangen. Rør 1 spsk Amaretto i.

  4. Lad dejen hvile 5 min, mens der hakkes mandler og chokolade groft. Knus makronerne i en frostpose.

  5. Smør springformen grundigt med smør og drys de knuste makroner i bunden. Dejen bredes forsigtigt ud i formen.

  6. Stik derefter de halve blommer i dejen stående, i en tætpakket cirkel. Der kan næsten ikke komme for mange i. Afhængig af størrelsen på blommerne, kan der godt blive 2 cirkler med blommer.

  7. Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 45-50 min. Tjek med en kødnål i midten om den er færdigbagt. Hænger der dej ved nålen, skal kagen bages en anelse længere.

    Serveres med cremefraiche, vanilleis eller flødeskum.

     

 

Print Friendly, PDF & Email