Tomatketchup

Hjemmelavet tomatketchup

Lad mig lige starte med at sige, at det kræver sin pose tålmodighed, at gennemføre denne bedrift. Det er nu noget af det mest omstændige jeg længe har været med til – men det færdige resultat taler for sig selv. En tyk, cremet, kraftig tomatsauce/ketchup som kan bruges i alle retter med tomat. Fx lasagne, tomatsuppe, spaghetti bolougnese, til pizza, i dressinger eller helt simpelt til hjemmelavet burgere. Lav endelig en stor portion som nedenfor – opbevares den i mindre bøtter i fryseren, kan den holde sig op til ½ år.

 

ca. 1-1½ L færdig ketchupketchup1

1 lille orange/rød peberfrugt

3 kg modne tomater

1 stort løg

4 æbler

2 spsk olie

 

1 tsk røget paprika

1 dl æblecidereddike

2 spsk kirsebæreddike (eller anden frugteddike)

1 spsk selleri/løvstikkesalt

½ dl blommechutney

1 spsk honning

Friskkværnet peber

Chili efter behov

 

Fremgangsmåde:

Skær peberfrugt i grove stykker. Skræl løget og hak det i grove stykker. Skær tomater i både. Æbler skrælles og skæres i både. Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt løget og lad stege et par minutter til det er klart.  Æbler tilsættes og steger et par minutter sammen med paprikaen. Tilsæt nu alle tomaterne og steg godt igennem. Tilsæt eddiken og chutneyen. Rør godt rundt, så det ikke brænder på. Læg låg på og lad det simre i ca. ½ time til alle tomater er kogt ud. Blend hele herligheden direkte i gryden med en stavblender og passér det gennem en sigte. Her kommer tålmodigheden på prøve. Gør det af flere omgange, da alt tomatkødet skal mases igennem sigten. Der skal kun være skaller samt kerner tilbage når næste portion hældes på.

Hæld den færdige masse tilbage i gryden. Tilsæt resten af krydderierne og lad det småkoge/reducere til det har den ønskede konsistens. Gerne ca. 1 time. Smag ketchupen til med salt + peber og justere evt med sukker og eddike.

Den færdige ketchup hældes på skoldede, alkohol eller atamon skyllet flasker. Tilsæt evt lidt atamon til ketchupen for at forlænge holdbarheden.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.