Tema: JUL

Julelækkerier

Det er bare anderledes med hjemmelavede julelækkerier  -smagen, følelsen og lækkerness-faktor!! Bevares man kan da givetvis finde super lækre alternativer i supermarkeder…. det er bare ikke helt det samme. Her følger et par – noget nær livsnødvendige – komponenter til juledagene:

Julelækkerier

Julen nærmer sig med hastige skridt – SKØNT!

Jeg elsker JUL!!

Det er tid til at koge og braisere, stege og bage. Men først skal tilbehøret være klar.

Prøv denne kraftige, sødmefulde og dybe rødkål. Brug den både til frikadellerne, andestegen, flæskestegen og gerne kold på smørrebrødet.

Hjemmelavet Rødkål
Antal: 4 Glas á ½ L
Ingredienser
  • 1 stk Rødkål ca. 2 kg
  • 1-2 dl Hindbæreddike
  • 2-3 dl Koncentreret ribssaft
  • 1 dl Brun Farin
  • 1 stang Kanel
  • 1 stk Stjerneanis
  • 1 stk Laurbærblad
  • Smør/andefedt
  • Salt/peber
  • Evt kirsebærsirup
Fremgangsmåde
  1. Start med at klargøre rødkålen ved, at fjerne de yderste blade. Del rødkålen i halve og derefter i kvarte - er det et stort kålhoved kan det blive nødvendigt, at dele i yderligere ottendedele. Tag nu hver del og snit ganske fint. Alternativt kan benyttes et mandolinjern. 

  2. Kom det fintsnittede rødkål i en stor skål og vend hindbæreddiken i. Almindelig eddike kan benyttes.

  3. Tag en stor gryde (min. 8 L) og smelt smørret. Er man så heldig, at have en rest andefedt, kan det med fordel benyttes. Rødkålen tilsættes og steges ved middelvarme under omrøring til kålen falder sammen. Det skal ikke tage farve. 
  4. Tilsæt saft, farin og krydderier og lad hele herligheden stå og simre ved lavt blus i ca. 2-3 timer. Hold øje med, at kålen ikke brænder tør for væde. Tilsæt mere saft undervejs hvis det bliver nødvendigt.
  5. Efter en time fiskes kanel og stjerneanis op. Smag til med salt og peber.  Mangler rødkålen sødme - tilsæt lidt kirsebærsirup (anden sirup kan benyttes) Mangler rødkålen syre - tilsæt yderligere eddike.

  6. Rødkålen er færdig og klar til at komme på glas når væden er tyk og cremet og kålen mør.
Opskriftsnoter

Kan gemmes i evigheder på køl - hvis ikke man når at spise det inden.

Alternativt kan man fryse kålen i små portioner. Når det varmes op - tilsæt en spsk andefedt eller smør.

Skøn hjemmelavet Leverpostej

En gang om året – typisk i starten af efteråret – bliver der slagtet de fineste økologiske grise på en gård nær Næstved. Jeg har for længe siden erklæret min kærlighed til denne gård. Rohavegård i Klinteby. Vi har både får ungkvæg og gris derfra. Begge dele yderste lækkert og anbefalelsesværdigt!

Dette efterår var ingen undtagelse og da mailen tikkede ind i min mailbox, at det nu var slagtetid, bestilte vi straks ½ gris.

55 kg dejlig svinekød, med ben og hoved og hele molevitten blev det til. Nøj en masse der kan laves af det. Foruden de fine stege, skanke, koteletter og fars i kilovis – hører der også hjerte, lever, grishoved og fødder med. Første gang vi købte gris på denne måde, måtte alle de små-grå sætte i svingninger for, at få brugt kød mm på bedste vis. Nu er der efterhånden nogle faste favoritter på listen. Hjemmelavet Leverpostej er ingen undtagelse. Og for hvert år, stiger glæden ved netop denne danske klassiker. Min opskrift har fulgt med siden barndommen, hvor min skønne moder, lavede netop denne. Jeg har med tiden tilføjet lidt ekstra krydderi og det er der kommet denne opskrift ud af:

Hjemmelavet leverpostej
Antal: 8 stk
Ingredienser
  • 800 g Svinelever
  • 600 g Spæk
  • 2 små Løg
  • 2 stk æg
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk Friskkværnet peber
  • 2 tsk knust timian
  • 1 tsk Stødt Allehånde
  • 4 stk Ansjoser
  • 2 fed Hvidløg
Opbagt sovs
  • 100 g smør
  • 1 dl hvedemel
  • 6-7 dl mælk
Fremgangsmåde
  1. Start med at rense leveren. Fjern hinderne mv. Få evt din slagter til at gøre dette for dig eller køb færdighakket lever og spæk.

  2. Kør lever gennem en kødhakker. Et lille tricks er, at sætte en plastikpose fast på kødhakkeren til, at opsamle leveren. Dit køkkenbord samt tøj vil takke dig!

  3. Sæt en ny pose på kødhakkeren. Kør herefter spækket gennem kødhakkeren. Det er ikke nødvendigt at rense den mellem.

  4. I en stor gryde skal der nu bages en skøn sovs. Smelt smørret og tilsæt melet. Pisk godt mens mælken tilføjes lidt af gangen. Bages godt igennem på middel varme. Tilsæt krydderier og fint hakket løg.

  5. Når sovsen har en skøn tyk og cremet konsistens, tilsættes spækket som skal 'smeltes' i den opbagte sovs. Rør stille og rolig samtidig.

  6. Ansjoser hakkes og tilsættes og til sidst tilsættes leveren sammen med de 2 æg. Rør til farsen er jævn. 

  7. Fyld farsen i foliebakker af ca. 2½ dl. Stil dem i en dyb bradepande og tilsæt 2 cm vand. Bag nu leverpostejene i vandbadet ved 175 grader i ca. 1 time. Hold øje med dem undervejs så det ikke brankes.

Opskriftsnoter

Herhjemme har vi for vane, at bruge flommen - den fineste spæk - til leverpostej. Det giver en dejlig cremet, nærmest flødeagtig leverpostej.

 

De leverpostejer der ikke spises med det samme, kan stilles i fryseren i op til 3 mdr. Når de skal bages skal de ikke tøs op først før de sættes i ovnen. En dybfrossen leverpostej skal bage ved 200 grader ca. 30 min (de er jo forbagt).

 

Server lækre sprøde syltede agurker eller rødbeder til. Ristede champignoner og sprød bacon på toppen afhængig af lejlighed. Et er sikkert hjemmelavet lun leverpostej er et sikkert hit på frokostbordet!!

Nemme syltede rødbeder

IMG_1432

Der findes ikke noget bedre end skønne hjemmesyltede Rødbeder til en lun leverpostejs mad! MUMS

Alverdens krydderier kan koges med i lagen for, at frembringe de lifligste noter af varme og kraft.

De kan tilpasses dine egne favoritsmage. Her i opskriften er blot benyttet peberkorn og salt. Den børnevenlige version.

Brug gerne laurbærblade, sennepskorn, nellike, chili, kardemomme-kapsler mv for, at få netop dine favoritsmage i spil.

Af erfaring kan jeg dog anbefale blot at koge diverse krydderier med i lagen og herefter kassere dem inden påfyldning i glas – trækker krydderierne for længe med rødbederne, bliver de MEGET kraftige i smagen.

Syltede Rødbeder
Ingredienser
  • 1.5 - 2 kg Rødbeder
  • 5-7 dl Klar Eddike
  • 1.5 dl vand
  • 500-600 g Sukker
  • 10 stk Peberkorn
  • 1 spsk groft salt
Fremgangsmåde
  1. Rødbederne vaskes grundigt fri for alt jord. Kom dem i en stor gryde og fyld koldt vand til det lige akkurat dækker. Tilsæt saltet og bring i kog. Koges ca. 45 min - 1 time afhængig af hvor friske de er, indtil de er møre, men faste. 

  2. Mens rødbederne koger, laves en lage af eddike, sukker, vand og peberkorn der bringes i kog i ca. 15-20 min. umiddelbart inden rødbederne er færdige. Peberkorn kasseret inden lagen hældes over de færdige rødbeder.

  3. Rødbederne Skylles straks i koldt vand når de er møre. Lad dem stå i det kolde vand et par minutter. Herefter kan de nemt "smuttes" ud af deres skræl/skind.

  4. Rødbederne skæres i skiver og ligges i skoldede, atamon/alkohol-skyllet glas.

  5. Den varme lage hældes over rødbederne. Lukkes straks med låg og stilles til afkøling på køkkenbordet.

Opskriftsnoter

Tip: ved juletid - tilsæt evt. en lille stang kanel i de færdige glas, inden de overhældes med lage. Trækker ca. en uge inden de spises. Får en dejlig smag af jul!

 

Bør ikke stå for længe, da smagen bliver MEGET intens.

Alternativt kan kanelstangen koges med i lagen ca. 15-20 min og herefter kasseres. Det giver skønne noter af jul.

Vanillepocherede æbler

Disse herligheder kan man ikke komme uden om på vores julebord. Sammensætningen af syrlighed fra æblet og den runde vanillesmag med den sødmefulde ribsgéle er helt perfekt til det ellers fede julemåltid.

Lav gerne disse æbler dagen i forvejen – de skal blot opbevares på køl i sin lage og dryppe af inden de fyldes med skøn ribsgele.

Vanillepocherede æbler
Ingredienser
  • 4 dl vand
  • 2 dl sukker
  • ½ stk vanillestang
  • 4 stk faste æbler - fx Holsteiner Cox
  • 8 tsk ribsgele
  • ½ Citron Saften heraf
Fremgangsmåde
  1. Start med at koge en sukkerlage af vand og sukker. Skær et snit i vanillestangen og kom den i lagen. Pres saften af ½ citron i lagen. Lad det simre indtil æblerne er ordnet.

  2. Skræl æblerne, skær dem i halve og fjern forsigtigt kernehuset med en skarp teske eller andet der kan lave en hulning.

  3. Pres saften af ½ citron i en skål og pensle det på æblerne undervejs for, at undgå at de bliver brune.

  4. Kog sukkerlagen op og tilsæt de halve æbler. Lad det hele få et kort opkog og sluk derefter. Lad æblerne blive i lagen til det er kølet af.

  5. Opbevares i lagen på køl til de skal bruge.

Opskriftsnoter

På dagen kan æblerne tages op af lagen og dryppe af på et stykke sugende papir. Fyld hullerne med en tsk ribsgele og anret på et fad. Stilles koldt indtil servering. Dette kan sagtens gøres et par timer i forvejen.

Sprød Rødkålssalat

Knas, sødme og syrlighed kendetegner denne friske salat til julebordet.

Den kan varieres i det uendelige – prøv også med halverede vindruer, mandariner og æbleterne.

Sprød Rødkålssalat
Antal: 4 perosner
Ingredienser
  • ½ lille Rødkål
  • 2 stk appelsiner
  • 100 g valnøddekerner
  • 1-2 spsk honning
  • 2 spsk Tørrede tranebær
Dressing
  • 1 spsk Olivenolie
  • 2 tsk Hvidvinseddike
  • 2 spsk appelsinsaft
  • salt/peber
Fremgangsmåde
  1. Snit rødkålen fint og put det i en skål.

  2. Befri appelsinerne for alt skrællen ved, at skære skrællen af med en skarp kniv fra top til bund så alt det hvide kommer med af. Skær nu langs lamellerne (hinderne) ind mod midten af appelsinen, så der kommer små filetter uden skræl og hinder.

  3. Rist valnøddekernerne på en tør pande - tilsæt 1-2 spsk honning og vend godt rundt. Pas på det ikke brænder på. Bred valnødderne ud på et bagepapir og lad dem køle af.

  4. Rør en dressing af olivenolie, vineddike og appelsinsaft. Smag til med salt og peber. Vend dressingen i rødkålen og lad det trække et par timer på køl.

  5. Anret kålen på et smukt fad. Pynt med appelsinfiletter og tærrede tranebær. Afslut med at drysse valnødderne over.

Skøn kraftfuld hjemmelavet Andesauce

Denne skønne kraftfulde sauce kan med fordel laves flere dage i forvejen.

Om ikke andet kan fonden laves klar flere dagen i forvejen – lige til at koge op på selve dagen.

Kraftfuld andesauce
Ingredienser
  • Indmad, hals og vinger fra anden
  • 2 små Løg
  • 3 stk Persillerødder
  • 3 stk Gulerødder
  • 10 hele Perberkorn
  • 6 Stilke timian
  • 3 Laurbærblade
  • 2-3 dl Rødvin
  • 2 spsk Tomatpure
  • 1 spsk Balsamico
  • 2 spsk Ribsgele
  • 1-2 spsk Hvedemel
Fremgangsmåde
  1. Når stegen sættes over, kan man med fordel koge fond på indmad, hals og vinger. Endnu lettere er det dog at koge den dagen før og blot jævne den inden servering.
  2. Start med at brune ande-delene godt af i en stor gryde, til der dufter brunt og let branket. Tilsæt 2 løg i både, gerne med skrald (uden jord!)- som giver fin farve til væden - og tomatpureen. Lad det stege med et par minutter. 

  3. Tilsæt rødvin og balsamico og lad det reducere/koge ind til en tyk sauce.

  4. Hæld nu vand over til det dækker (ca. 1 L). Tilsæt 3 persillerødder, 3 gulerødder, 10 hele peberkorn, tomatpure, 3 laurbærblade og 6 timian stilke. Det hele simrer 2-3 timer .
  5. Herefter sies hele herligheden. Væden kommes tilbage i en gryden og simrer ½-1 times tid. Smag undervejs om det skal koges yderligere ind til en kraftfuld fond.

  6. Tag gryden af - i toppen samler sig et lille fedtlag, heri pudres 1-2 spsk mel, lad det suge lidt og pisk herefter kraftig til melet er opløst og lad det koge op et par minutter.
  7. Kan sagtens stå og simre mens stegen skæres ud og anrettes. Sovsens tykkelse justeres med mel på samme måde som ovenfor beskrevet. 
  8. Ønskes en lettere sovs, skummes fedtet fra og en meljævning kan benyttes - husk dog, at noget af smagen kasseres med fedtet!

  9. Smag evt. til med en smule gastrik og ribsgele samt væde fra stegen. Her kan også benyttes væden fra flæskestegen - det giver en dyb skøn smag.

Kirsebær sauce20141224_182948

Julens klassikere er mange – kirsebærsauce til Ris a’la manden er ikke til at komme udenom.

Er du fuld af juleoverskud eller bare tilhænger af god gastronomi – Aka et madøre som jeg…

Eller begge dele; Følger her en sødmefuld og kraftig kirsebærsauce til aftenens voksne bekendskaber:

Brug din dyrebare hjemmebrygget kirsebærsnaps fra sommerens gemmer. Den høster med garanti roser – er du ikke så heldig, at besidde en af slagsen, må du til lommerne og købe en. Snydes skal du ikke!!

Kirsebærsauce
Ingredienser
  • 3 dl Hjemmebrygget kirsebær snaps
  • 1 dl Mandarinsaft (Gerne den søde fra dåse)
  • ½ stk kanelstang
  • ½ stk Vanillestang (brug gerne en tom fra julens bagerier)
  • 3-5 spsk Appelsinsirup
  • Frafiltreret kirsebær fra snapsen - uden sten
  • Maizena til jævning
Fremgangsmåde
  1. Bland alle ingredienser i en lille kasserolle. Lun det igennem ca. 5-10 min.

  2. Smag til med saften fra en appelsin/citron

  3. Jævn saucen med maizena rørt ud i koldt vand. og lun hele herligheden igennem (uden at koge) i et par minutter.

Opskriftsnoter

Brug lige præcis den mængde kirsebær du ønsker.

 

Udsten dem om nødvendigt - det er dog ikke et must, husk dog at informerer gæsterne inden servering. Tandlægeregningen er vist alle foruden!!

 

 

Anderillette af anderester

Denne opskrift er i bedste #Stop Spild Af Mad – ånd. At den er placeret under slowfood er måske lidt misvisende – den er nemlig både hurtig og nem at lave. Men det kræver dog, at der foreligger en allerede stegt and. Derfor er den perfekt til juledagene, da alle de små anderester fra juleaften er ideel at bruge.

Forberedelserne starter allerede juleaften. Når alle reelle stykker kød er skåret fra andeskroget, plukkes alle øvrige andekødsrester af og samles i en bøtte. Der er overraskede mange småklumper af andekød gemt mellem ben og knogler. Husk rygstykket, her er der meget godt kød at finde. Gem dem i køleskabet til de skal bruges. Gem også det skønne rene andefedt, som også skal bruges til denne ret.

Perfekt smagfuld anderilette til julefrokosten:

Anderilette med timian og cognac
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 2-3 dl Andekødsrester
  • 1 stk andelever
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron
  • 1 dl andefedt
  • ½ stk løg
  • 2 kviste frisk timian
  • 4-5 spsk cognac
  • salt/peber
Fremgangsmåde
  1. Hak andekødet i mindre stykker. Varm det igennem i en lille kasserolle i andefedtet.

  2. Mens andekødet står og simrer, steges andeleveren i en spsk andefedt sammen med finthakket løg og hvidløg. Steg timiankvistene med. 

  3. Skru ned til middelvarme og tilsæt 2-3 spsk cognac. Det skal ikke flamberes.

  4. Når kød og lever er varmet godt igennem, hældes det op i en minihakker og blendes til en lind masse. Tilføj saften af ½ citron og smag til med salt og friskkværnet peber og ekstra cognac.

  5. Riletten er klar, når den er tyk og cremet og smørbar. Fyld på små glas og hæld lidt andefedt på toppen. Lad gerne riletten modne et par dage i køleskab før den spises.

  6. Tag riletten ud af køleskabet en times tid inden servering.

Opskriftsnoter

Har man ikke gemt andeleveren eller er blevet snydt for den - kan denne undlades. Husk dog at noget af den fine smag forsvinder.

 

Serveres på små chips af ristede rugbrød, toppet med ristede hasselnødder i sirup. Finthakket svesker kan også benyttes. Og for at ramme alle smage, kan man servere små sprøde syltede drueagurk til eller corniconer. 

Marcipankage med  chokolade- smørcreme

Kagen smager allerbedst, når den har stået i køleskabet i ca. 1 døgn. Den smager saftigt og fyldig af vidunderlig marcipan og appelsin.

Marcipankage med choko-smørcreme
Antal: 6 pers
Ingredienser
  • 150 g Marcipan
  • 150 g Blødt Smør
  • 150 g Sukker
  • 3 stk Æg
  • 75 g Hvedemel
  • ½ Appelsin Saft + skal
  • tsk Kanel
  • 1 knivspids Salt
  • 1 brødform 10 x 25 cm
Choko-smørcreme
  • 50 g Smør
  • 150 g Flormelis
  • 20 g Kakao
  • ½ Appelsin - saft
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 180 grader og beklæd brødformen med bagepapir

  2. Vask appelsinen og riv skallen fint af den ene halvdel. Pres saften ud.

  3. Pisk appelsinskal + saft, blødt smør, sukker, groftrevet marcipan, æg, mel, kanel og salt sammen med en elpisker til det lige akkurat er sammenhængende og ensartet.

  4. Fordel dejen i den forede brødform og bag kagen i ca. 35 min. Lad kagen køle af i formen på en bagerist.

Choko-smørcreme
  1. Pres saften af den anden halve appelsin - der skal bruges ca. 3 spsk saft.

  2. Pisk smør, flormelis, kakao og appelsinsaft til en let og luftig creme.

  3. Når kagen er helt afkølet, kan den pyntes med choko-smørcremen. Sprøjt den på med en sprøjtepose og stjernetylle.

  4. Inden servering pyntes kagen med sukkerkugler mv efter eget ønske.

  5. Kagen opbevares i køleskab indtil den skal serveres.

Opskriftsnoter

Denne marcipankage er meget sød og bastand, så Server gerne en skøn kirsebær snaps til. 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.