Havens sysler Februar
Vinteren er over os – vejret veksler fra dag til dag med en blanding af regn, sne/slud og frost. Denne vinter har været mild og lun. Og de første forårstegn er så små dukket op mellem blade og grene. Flere træer står med de flotteste spæde knopper – forårsblomster som vintergækker, Erantis samt krokus titter forsigtigt frem. Og er dagene ikke blevet noget længere?? Om det er glæden over de første forårstegn eller indbildning er uvist – et er sikkert herhjemme kan foråret fornemmes forude!!
De første spadestik er taget og jeg har netop været heldig, at overtage den skønneste Brombærbusk uden torne. Og da jorden er blød og fugtig har det været fremragende at grave og plante ud. 
Den er sirligt sat ved siden af vores hindbær, ribs og solbær. Tiden vil vise, om vi vil blive beriget med dejlige bær allerede i denne sommer.
Havens sysler netop nu
Man kan med fordel så småt begynde med ukrudtet. Jorden er blød og fugtig og det er derfor nemt, at fjerne ukrudtet og gøre klar i køkkenhaven ved at vende jorden rundt. Lad endelig bladene ligge i køkkenjorden. Det er god gødning og gør jorden luftig og næringsrig.
Der er altid noget man kan tage sig til i haven. I disse tider er det bl.a beskæring af havens træer og buske. Netop nu er det let, at komme til at se de gamle fra de nye grene.
For øvrige fif og tricks til haven i februar se Haven sysler Februar hvor der er en længere beskrivelse fra Bo Grønt til de grønne fingre i det spæde forår.

