Skønne syltede asier m/ dild
- 4 L Vand
- 400 g Salt
- 2,5 L Klar eddike
- 0,5 L Vand
- 2 kg Sukker
- 1 spsk peberkorn
- 2 spsk sennepskorn (gule)
- 10 stk Skalotteløg
- Rigelig Krondild
-
Asier skrælles, halveres og kernerne fjernes med en ske. Smag på alle asier, ind imellem bliver asier bitre og kan ødelægge hele herligheden!
-
Rør en saltlage af salt og vand indtil saltet er opløst. Put dem i et fad og Overhæld dem med saltlagen. Det er vigtigt, at alle asier er dækket af lagen. Brug evt en tallerken
-
Stilles køligt i 1 døgn.
-
Hæld saltlagen fra asierne og skyl dem grundigt i rent koldt vand. Saltvandet kasseres. Skær asierne i tynde skriver - ca. ½ cm tykkelse.
-
Asierne skal nu udvandes og mørne i kogende vand ca. 1-2 timer i en skål.
-
Kog en syltelage af eddike, sukker og krydderier. Skalotteløg pilles og koger med i ca. 1 minut lige inden de fordeles i glassene.
-
Vask dilden grundigt og overhæld med kogende vand. Fordel det derefter i skoldede, alkoholskyllet glas sammen med skalotteløgende.
-
Vandet hældes fra asierne og fordeles i glassene. Brug en madpincet og undgå at berøre indersiden af glassene for at undgå kontaminering. Den varme lage hældes over asierne og glassene lukkes til med det samme.
-
Skal trække ca. 4 uger inden spisning. Opbevares køligt - kan nemt holde sig vinteren over.
(10 kg Asier virker umiddelbart af meget og mindre kan jo gøre det, men hos os bliver de spist rub og stub i løbet af vinteren. Og selvfølgelig brugt som værtindegaver. Ønsker du mindre portion, kan den nemt halveres)