Råmarineret Rødbede salat m/ græskarkerne
2 store rødbeder
1 rødløg
Saft af ½ citron
2 spsk solbær/kirsebær sirup
Ristede græskarkerner
Persille
Fremgangsmåde:
Rødbeder skrælles og snittes meget fint evt. med kartoffelskrælleren eller på mandolin jern – hvis man er så avanceret at eje sådan et!! Rødbederne ligges i rigelig koldt vand ca. 10-20 min – gerne længere.
Løget skæres i tynde skiver og vendes i en marinade af citron og sirup. Alle slags sirupper kan bruges – også honning. En dejlig frugtsirup giver dog lige det ekstra pift til smagsnuancerne. Efter ca. 20 min dryppes/klemmes rødbeder GODT af for vand og vendes med løgene + marinade. Tilsæt evt lidt ekstra marinade. Trækker ca. 30 min inden servering. Græskarkernerne ristes på en tør pande og drysses med lidt salt.
Blandingen anrettes på et stort fad med de ristede græskarkerner. Tilsæt lidt salt og peber og pynt med rigelig persille.


