Grøntsagsboller

Lækre boller med reste-grøntsager

Det er et stort hit herhjemme både til burgere, suppeboller, madpakkeboller, flûtes mv.

318646_274692262554657_1548367930_a

I bedste Stop Spild af Mad- stil:

Til ca. 9 store boller

15 g gær

7 dl vand

2 tsk Salt

8 spsk olie

Honning (eller en rest sirup, appelsingele mv)

1 rest havregrød eller anden morgengrød (ca. 1 dl)

2-3 skiver tørt/gammelt franskbrød eller rugbrød

1-2 dl kogte/bagte grøntsager fra aftensmaden. Fx. broccoli, majs, tomater, gulerødder mv

ca. 600-700 g hvedemel

En rest revet ost ca. 100 g

 

Fremgangsmåde:

DAG 1: Gær opløses i vandet. Brødet udblødes heri. Havregrød tilsættes. De kogte grøntsager hakkes fint evt. pureres med stavblender for at kamuflere dem. Tilsættes dejen. Øvrige ingredienser tilsættes – røres gerne på maskine ca. 10 min. Dejen er meget klistret, men skal være “samlet”. Er dejen meget flydende, tilsættes mere mel. Dejen sættes i køleskabet natten over med film over. HUSK dejen hæver til ca. dobbelt størrelse.

IMG_1619

DAG 2: Dejen tages ud af køleskabet. Står i stuetemperatur ca. ½ time. Formes som store burgerboller med to spiseskeer. Pensles med olie. Bages i ovnen ca. 25 min. ved 175 °. Afkøles på rist.

Inspiration:

Prøv gerne med forskellige meltyper og kerner (græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø mv). Fx. grahamsmel, rugmel, fuldkornsspelt, fuldkornsemmer mv.

OBS: Har man ikke en rest havregrød og daggammelt brød kan der benyttes 100 g havregryn og 100 g ruggryn.

IMG_1620

 

Print Friendly, PDF & Email

2 Responses to Grøntsagsboller

  1. admin siger:

    Tak Tak – den bruges næsten dagligt herhjemme, til alt fra morgenboller – som kan laves færdig i et snuptag, blot de røres sammen aftenen før. Til suppeboller, burgere, flûtes mv. Ingredienserne kan varieres alt efter køleskabets indhold!

  2. KANONopskrift!! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *