Rabarber, rabarber, rabarber

Rabarber

De røde stængler er for mange af os et tegn på forår. De første rabarber har noget særligt over sig og det kribler i fingerene for at komme igang med bagningen af tærter, kager, muffins mv med skønne rabarber. Vores rabarber er i år stor og flot. Den står som en fryd for øjet – men jeg må erkende, at højbedet kan blive en anelse for lille, når den vokser med den fart. Jeg har sagt det før, og vil lige pointerer det igen – Hjemmegødning gør godt i haven!!!

Favoritten herhjemme er saft og sylt af rabarberne – følg med videre for inspiration:

Lækker rabarber Saft

IMG_1840

1 kg rensede vinrabarber

2 L vand

½ kg sukker

1 stang vanille (korn + stang)

2 stjerneanis

Rabarber renses og skæres i mindre stykker. Koges sammen med sukker, vand og krydderier ca. 10 min.

Afkøles i gryden helt, inden saften sies og hældes på rengjordte atamonskyllede flasker/glas.

Stilles på køl. Kan nydes med det samme eller indenfor en uge. Kan med fordel fryses. Husk ikke at fylde flaskerne helt – saft udvider sig når det fryses!

IMG_1846

 

 

Den søde smag af sol og sommer:

Rabarber Likør

600 g Vin Rabarber

300 g sukker

1 stang vanille

1 flaske Brøndumssnaps Klar (Vodka kan også bruges – eftersmagen bliver knap så spids)

Rens rabarber og skær dem i mindre stykker. Kom dem i et patentglas sammen med sukker og vanillestang. Overhældes med snaps og trækker mellem 6 uger til 6 mdr inden den filtreres og trækker yderligere 1 måned inden den er klar til servering. Gem endelig de frafiltreret rabarber som smager skønt i bl.a kager.

IMG_3336

 

Brug Likøren blandet i champagne som velkomstdrinks. Eller drik den som likør til kaffen.

Prøv at røre den med flødeskum til fx chokoladekage. Eller dryp over vanilleis.

Lav gerne en ekstra stor portion – har man først smagt denne skønne sommerdrik, smager det af mere!

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.