Fløjlsblød kakaosmør
Lidt til den søde tand – og dog med god samvittighed; Du kender alle ingredienserne, det står dig frit for om du vil bruge mere eller mindre kokosolie og dermed spare på kalorierne. Eller selv tilføje mere sukker/sødme i form af sødet kakaopulver. Et er sikkert – denne variation af nutella – kakaosmør om du vil – er super nem at lave, tager ingen tid og ungerne kan nemt være med.
Til ca. 2 dl smørepålæg
100 g svesker
25 g mandler
3 spsk kokosolie
4 spsk usødet kakaopulver
1/4 tsk vanillepulver
1-1½ dl kogende vand
En knivspids salt
Fremgangsmåde:
Udblød sveskerne i det kogende vand i ca. 1 times tid.
I en minihakker/foodprocessor blendes mandler til fint mel. Blend de øvrige ingredienser i. Brug en god kraftig kakao fx Valrhona 100% cacao, den giver god intens smag og fylde, uden at være sødet. Blend til sidst sveskerne i og tilsæt væsken lidt af gangen til den ønskede konsistens.
Brug den på kiks, brød eller i lagkagen.
Som variation kan blandes appelsinsaft/skal i. Skift halvdelen af sveskerne ud med dadler. Mandler kan udskiftes med kokosfibermel. Kun fantasien sætter grænserne.


Hej Jonna
Dejligt at du kigger forbi ind i mellem :o)
Ja ideer er der nok af – vi er rigtig glade for vores højbed. Vi kan ikke undvære det og det er dejligt at arbejde oppe i højden. I er meget velkommen til at komme og se det ved lejlighed.
Venlig hilsen Stine
Kære Jonna
Ja jeg tror bestemt godt du kan bruge valnødder – det bør da i hvert fald prøves.
Meld gerne tilbage om resultatet :o)
Venlig hilsen Stine
Stine
Tror du man kan bruge valnødder til dit smørepålæg?.Dem har jeg så mange af
hej Stine og Sune
Jeg har været på jeres hjemmeside og kigge på ideer til højbed
Vi skal bare have et mindre højbed , men ideer har I da nok af.