Skøn Hyldeblomst tid

Den skønne hyldeblomst-tidIMG_3329

De første hyldeblomster er netop sprunget ud. Desværre er jeg ikke så priviligeret, at kunne høste fra egen have. Men er velsignet med de sødeste hyldeblomst-pushere. Og deres træ er netop inspiceret! !

Halvdelen står i fuld flor, men vi valgte at give det et par dage endnu – til at suge den skønne sommer sol til sig. Fredag skal slaget stå – og jeg kan næsten ikke vente.

Til dem af Jer som allerede kan høste nu, følger her lidt inspiration:

Lækker hyldeblomst saftIMG_3058

Hyldeblomstsaft:

50 hyldeblomst skærme
700 g sukker
2 øko citroner
3 tsk citronsyre
1,5 L kogende vand

Fremgangsmåde:

Ryst blomsterne godt, så alle små dyr rystes af. De grove stængler klippes af skærmene og hyldeblomsterne ligges i en skål. Alle ingredienserne hældes i. Det kogende vand hældes over og der røres til sukkeret er opløst.

Stilles på køl i ca. 4 dage. Herefter sies saften og hældes på rene flasker. Kan holdes sig i køleskab ca. 5 dage. Eller kom det i fryseren – husk dog ikke at fylde flaskerne helt, da de kan springe når saften fryses!!

OBS: Saften blandes 1/4 inden servering.

Hyldeblomstsirup:IMG_1803

1 del hyldeblomstsaft

1 del sukker (eller efter smag)

Koges ind til en tyk sirups konsistens. Skal ca. reduceres til halvdelen før konsistensen er tyk og cremet. Hældes på små glas/flasker.

Hyldeblomst dressing:

1 del hyldeblomstsirup

1 del lys vineddike

Lige dele sirup + vineddike piskes godt sammen. Vendes i salaten.

 

Hjemmebrygget hyldeblomst eddike

Jeg er selv helt vild med olie/eddike dressing – så tanken om en lækker hyldeblomste eddike med olivenolie i min sommersalat, får tænderne til at løbe i vand!!

Hyldeblomst eddike:IMG_3061

50 hyldeblomst skærme
Skallen af 1 øko citron
1 dl sukker
70 cl lys eddike/vineddike

 

Alle blomster klippes af de grove stængler.

Put sukker, citronskal og hyldeblomster i en skoldet, alkohol skyllet flaske eller lign. Overhældes med eddike – kun lige så flasken fyldes 3/4, så der er rum til at blande. Stilles lyst i stuetemperatur i ca. 5-7 dage. Vendes dagligt så sukkeret opløses.

IMG_1775

Herefter filteres eddiken gennem et kaffefilter og hældes tilbage på flasken.

IMG_1783

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.